To be naked or not to be naked on Instagram

To be naked or not to be naked on Instagram

oktober 21, 2019 0 Af Maja Guldbøg

To be naked or not to be naked on Instagram.

…That is the question.

Er du (også) i tvivl om, hvor grænsen går, så læs med hér.

Mange brands, kunstnere, berømtheder og virksomheder (måske også dig?) benytter sig af Instagram og markedsføring herigennem. Og mange brands benytter menneskekroppen som et redskab på deres Instagram posts. For hands down – de fleste finder det nu engang interessant at scrolle ned over Instagram og så falde over en form for kropslig content, der er visuelt smukt, spændende og grænsesøgende.

Når nu vi har bevæget os ind på det med kroppen som et markedsføringsværktøj, så vil mange nok nikke genkendende til, at især den nøgne krop netop er et nemt og effektivt redskab til at skabe fokus igennem. Men altså – hvor meget nøgenhed må man egentlig vise på Instagram, og hvem definerer grænsen mellem et post-workout foto, en fotografs kunst eller et udfordrende selfie, der er guf at poste for likehunters?

På Instagram findes der en grænse for nøgenheden, og netop hvor meget hud, der må vises. Og ikke mindst, hvordan det portrætteres.

Det er Instragram, der meget bogstaveligt har defineret grænserne omkring nøgenhed på deres platform. Der er flere årsager til dette, og man kan nok hurtigt konkludere, at hvis folk vil se komplet nøgenhed, eller det, man ikke lige viser frem på storskærm til familiemiddagen, er der mange andre kanaler på nettet at finde dette på.

Instagram har i deres Anvendelsesvilkår beskrevet som punkt to, at man må: “…ikke bruge tjenesten til at slå billeder eller andet indhold op, som er voldeligt, indeholder nøgenhed eller delvis nøgenhed, er diskriminerende, ulovligt, krænkende, hadefuldt, pornografisk eller har seksuelle undertoner.”, hvilket er overordnet, men stadig meget forståeligt.

I Instagrams Fællesskabsregler, er det beskrevet mere detaljeret, hvilket indhold, der kan give dem grund til at slette et opslag:
“Slå kun billeder og videoer op, som er passende for et blandet publikum.
Vi ved, at der af og til er brugere, som gerne vil dele nøgenbilleder med et kunstnerisk eller kreativt udtryk, men af forskellige årsager tillader vi ikke nøgenhed på Instagram. Det omfatter billeder, videoer og digitalt oprettet indhold, som afbilder samleje, kønsorganer og nærbilleder af nøgne bagdele. Det omfatter også billeder af kvinders brystvorter, men billeder af ar efter en brystoperation (mastektomi) og kvinder, der ammer, er tilladt. Nøgenhed er også tilladt på billeder af malerier og skulpturer.”

For at fremhæve et eksempel, så se på Kim Kardashians Instagramfoto fra marts 2016, der viser en tøjkrise (eller mangel på samme) med hendes egen overskrift: “When you’re like I have nothing to wear LOL”, der i skrivende stund har 1,8 mio likes.

Hun er delvis nøgen; der er ingen nippleaction, og selvom at Instagram ikke tillader direkte nøgenhed, formår Kim Kardashian altså endnu engang at brande sig selv trods regler og retningslinjer.

Dette skal du tage med til din egen blog og dine egne sociale medier:

Hvis dit/jeres brand har tænkt sig at benytte jer af billeder, der viser bar hud, så skal i have følgende med i tankerne..:

  • Det bedste, I kan gøre, er at tage billederne selv, enten amatør eller professionelt, hvor modellen (selvfølgelig) er over 18 år, og en kontrakt er underskrevet. På denne måde rammer I præcist og i overensstemmelse med jeres egen strategi og ønskede portrættering af jeres brand.
  • Sørg for, at billederne er relevante for jeres brand. Det kan nemt blive for billigt og desperat at se på, hvis relevante elementer ikke er til stede.
  • Nøgenhed på Instagram er ikke tilladt. Se de omfattende eksempler i ovenstående Fællesregler, og hold jer til dem. I risikerer i værste tilfælde at blive anmeldt eller få jeres opslag slettet – eller begge dele!

Kilde: Instagram.com
Billedet er lånt fra Kim Kardashians Instagramprofil.