Har SoMe virkelig en upside, sammenlignet med danske digitale medier?

Har SoMe virkelig en upside, sammenlignet med danske digitale medier?

januar 9, 2020 1 Af BloggerCoach

I marketingverdenen hører man ofte eksperter fortælle, at sociale medier er de bedste kanaler til annoncering, men er de virkelig det? Ikke ifølge min egen erfaring som Direktør og partner i et dansk digitalt medie. Det kan jeg sige ærligt nu, for jeg har nemlig solgt min virksomhed, og har derfor ikke længere økonomiske interesser i det.

Når jeg lavede annoncering for kunder på Min-Mave.dk (et dansk digitalt niche medie), så oplevede jeg, at vi konverterede 4-5 gange så højt, som når vi lavede de samme kampagner igennem vores sociale medier? Så hvorfor siger så mange, at sociale medier er de bedste kanaler? Her kommer mine bud:

#1 Viden er magt

Lidt firkantet sagt findes der to måder at lave en revolution: med viden og med våben. SoMe giganterne fra Silicon Valley har lavet deres marketingrevolution med viden.

Tænk over det, hvor lære du at annoncere på danske medier? Hvis du ved det, så send mig et link! Til gengæld lære du at annoncere på facebook og Google alle steder – lige fra de offentlige uddannelsesinstitutioner til private kurser.

Derfor ved alle marketingmedarbejdere hvordan de arbejder med Sociale Medier, imens et fåtal ved, hvordan man arbejder med digitale medier.

ADVARSEL: SURT OPSTØD! Det er tydeligt på ovenstående, at der er nogle danske lobbyorganisationer, der har fejlet et sted i det hele. For hvordan kan det egentligt være at amerikanske monopollignende selskaber, der pumper marketingbudgetterne ud af landet, har møvet sig ind i vores uddannelsessystem, imens danske medier, der skaber arbejdspladser, uafhængig presse og betaler mange skattekroner til statskassen, bliver udskammet?

#2 Gennemskuelige priser

Den danske mediebranche er lidt ligesom en tyrkisk bazar. Der er forskellige priser afhængigt af, hvilket medie du annoncerer på, hvor engagerede deres læsere er, hvor stort målgruppens forbrugsbudget er, hvor mange sidevisninger og brugere mediet har om måneden.

Derudover skal du forhandle og være en trofast kunde, for at opnå de bedste priser. Til gengæld kan du score et rigtig godt tilbud, ved at være fast kunde hos et medie.

Sådan er det ikke hos google og facebook, hvor priser er programmatisk udregnet og baseret på et auktionssystem.

#3 Følelsen af kontrol

Når du samarbejder med et medie, overlader du kontrollen til mediet, idet du ikke har umiddelbar adgang til at tjekke performance løbende. Det kan godt være angstprovokerende for nutidens marketingchefer, der er vant til at have konstant adgang til data. Selvfølgelig kan man skrive til det medie, man samarbejder med, og få data, når man har brug for det, men for mange føles det alligevel som kontroltab.

Med SoMe annoncesystemer, har man adgang til at tjekke sin kampagnes performance konstant og ubegrænset.

#4 Partneraftaler med bureauer

Bureauer har i dag systematiske partneraftaler med de sociale medier, der gør, at de kan opnå rabatter, får løbende undervisning i nye funktioner og bliver inviteret til eksklusive events.

Idet danske medier ikke er en samlet enhed, så findes der ikke partnersystemer. Derfor virker det ofte uoverskueligt for bureauerne, at finde ud af, hvilke muligheder de enkelte digitale medier har, og de ender som regel med blot at lave en displaykampagne på tværs af medier.

4 grunde til at Danske digitale medier er guld-på-din-bundlinje værd

Danske medier har nogle helt særlige muligheder for at costumize kampagner, gøre dem engagerende og få dem til at skille sig ud fra mængden. Derfor er de guld værd for din virksomhed.

Før jeg kommer til de strategiske muligheder, vil jeg lige præcisere, at når jeg skriver danske medier, så mener jeg alle publicister, der tjener annoncekroner:

  • Nyhedsmedier (f.eks. politiken.dk, berlingske.dk m.fl.)
  • Podcasts (Borgen unplugged, Det vi taler om m.fl.)
  • Bloggere/influencers (f.eks. Jesper Buch, Mascha Vang, Morten Resen),
  • Nichemedier (f.eks. min-mave.dk, computerworld.dk, videnskab.dk m.fl.)

1# Danskerne bruger mange timer hver dag på danske medier.

Danskerne bruger i gennemsnittet 7 timer og 30 minutter på medier. Heraf bruger de ca. 11% på sociale medier, resten af tiden benyttes på andre danske medier (Medieudviklingen 2018, DR medieforskning). Når danskerne færdes på sociale medier, så bruger de en stor del af tiden på at læse nyheder og opslag fra de digitale medier, de følger (nyhedssites, bloggere, nichemedier, podcasts).

Tallene taler altså tydeligt for, hvorfor det er interessant at være til stede på de digitale medier, som jeres kunder følger og interessere sig for.

#2 Kontekst er alt

Forestil dig, at du sidder til et middagsselskab, hvor I taler om heste. Pludselig, ud af det blå, er der så en der siger “Vidste du godt, at der er to poser kattemad på tilbud i Superbrugsen?”. Det er vildt upassende, fordi det er uden for kontekst. Sådan er det lidt at annoncere på de sociale medier. Dine kunder er der for at snakke med deres familie og interessefæller, og så står du der med din kattemad.

Hvis du derimod er på et nichemedie, der handler om katte, så er det super relevant, at der er tilbud på kattemad. Sådan er det at annoncere på digitale medier, og det er hovedårsagen til at performance er 4-5 gange så stor, sammenlignet med sociale medier.

I øjeblikket arbejder politikere på at lave en strammere cookielov og hvis det bliver gennemført, så bliver kontekstuel marketing det nye sort.

#3 Målgruppekendskab

Når du samarbejder med et digitalt medie, samarbejder du med nogen, der kender din målgruppe ud og ind. Derfor kan du få hjælp til at gøre din markedsføring relevant, engagerende og konverterende.

Selvfølgelig har facebook og google en hulens masse data på dine kunder, men de kender ikke deres tone-of-voice, hvad der motiverer dem til at trykke på købsknappen og deres købscyklus. Det gør de danske medier, fordi de kommunikerer til dine kunder, hver eneste dag.

Jo længere du samarbejder med det samme digitale medie, jo bedre lærer de dit brand og dine salgsargumenter at kende. Derfor øges performance over tid.

#4 ZMOT starter på digitale medier

Googles customer journey model ZMOT (Zero moment of truth), peger på, at den digitale forbruger altid starter sin kunderejse med informationssøgning i Google. Babycenters undersøgelser viser yderligere at 90% af kvinder i alderen til 24-45 læser blogs, forumtråde og anmeldelser, inden de træffer en købsbeslutning.

Ved at samarbejde med digitale medier om betalt indhold, kan du relativt nemt (uden mange års søgemaskineoptimeringsarbejde), komme til at ligge på side 1 i google, med en god og dybdegående artikel om dit produkt. Hvis du husker også at implementere en pixel, så du kan lave retargeting til læserne af artiklen, så har du en effektiv markedsføringmaskine, der virker i lang tid.

Læs også: Er din searchprofil skruet rigtigt sammen

Zero moment of truth brugerrejsemodel

Sådan kommer du i gang med markedsføring på digitale medier

Det er nemt at komme i gang med markedsføring på digitale medier.

#1 Undersøg hvilke medier, der findes inden for din branche

Find ud af hvilke nyhedsmedier, bloggere, nichemedier, podcast mm. der har den samme målgruppe som dig. Se om de laver kampagner for jeres konkurrenter, eller andre virksomheder i jeres branche.

Hvis I har en facebookside, kan I bruge facebook buisnessmanagerens målgruppeværktøj til at se hvilke danske medier, jeres kunder liker.

Konteksten er vigtig for at din performance stiger.

#2 Skriv til medierne og bed om et kampagneforslag

Skriv en mail til 4-5 medier og bed om et kampagneforslag. Din mail skal indeholde:

  • lidt information om jeres produkt og brand,
  • KPI’er for kampagnen (brandkendskab, kliks eller konvertering?)
  • jeres budgetramme
  • og om I vil have en burst eller en always on kampagne

De fleste virksomheder er nervøse for at give en budgetramme, fordi de tænker at medierne udnytter den. Men det er nødvendigt, for at give mediet de bedste muligheder for at strikke et tilbud sammen, der er effektivt og optimeret til netop jeres KPI’er. Når I gør opmærksom på, at I indsamler flere tilbud, så skal mediet nok optimere prisen.

#3 Husk at gennemgå hele brugerrejsen

Mediet kan hjælpe jer med at få interesserede besøgende til jeres side, men så snart de er på jeres domæne, så er det jeres ansvar at gribe kunderne og konvertere dem. Hvad skal de når de kommer til jeres domæne? Og hvordan designer I oplevelsen, så det bliver nemt og rart for jeres kunder at gennemføre købsrejsen?

Det gælder for annoncering på både SoMe og digitale medier, men er den del af en markedsføringskampagne, som oftes fejler.

Få hjælp til markedsføring på digitale medier

Hvis du vil have hjælp til at lave markedsføringssamarbejder med digitale medier, så skriv til mig. Jeg analysere dine behov, finder de rigtige medier og hjælper dig ved at vælge de rigtige produkter til dit budskab.

Maibrit Dessau
Kursus i digital markedsføring til kvinder