Brand i din advertorial handler om følelser og din cool hverdag

Det handler om følelser og brand

Dine læsere er super ligeglade med at du lægger en produktbeskrivelse op på din blog. Det scroller de pænt ned over, og videre til dine mega relevante indlæg, der handler om dig og din hverdag.

Derfor skal der en vis portion kreativitet og snilde til, når du samarbejder med et brand på din blog, men vigtigst af alt skal der følelser til.

Hvorfor har brandet valgt dig?

Når et brand vælger at samarbejde med dig og betaler dig penge for det, så er det som regel fordi din brandidentitet, kan tilfører brandet noget det mangler.

Eller også er det fordi, du er betragtet som en ekspert på området. Fx er mommybloggere betragtet som eksperter i alt hvad der har med børn at gøre. De er jo reelt ikke mere eksperter end alle andre mødre, men de fleste betragter dem som nogle, der ved lidt mere end os andre.

Giv brandet din cool hverdag

Når du som blogger samarbejder med et brand, skal du placere brandet i din cool hverdag. Altså ikke en den kedelige, snavsede, trætte og grå hverdag, men den hverdag, som du ville dele med venner på facebook.

I denne cool hverdag, skal du så lade brandet få en central placering både visuelt og i ord. I film kender man det som product placement.

Billeder fortæller mere end 1.000 ord

Tag masser af billeder, og sørg for at de står knivskarpt og lækkert. Billeder fortæller jo som sagt mere end 1.000 ord, og når brandet bliver en cool del af din hverdag, så vil andre også syntes det er sjovt og cool, og måske ende med at købe det.

Brug følelser – uden at det bliver porno

Grunden til, at der eksisterer ting i verden, er, at der engang har siddet nogen og grædt snot over et problem, som de manglede en endnu ikke opfunden ting til at løse. Derfor er ting følelsesladede.

  • Min iPhone gør det muligt for mig at holde kontakt med min søn
  • Möet champagne er symbolet på mine største arbejdssejrer
  • Mine løbesko har båret mig igennem et vægttab på 10 kilo.

Når du får en kunde, så tænk derfor over, hvad deres brand betyder for dig. Hvilke problemer løser de for dig? Og hvorfor er det vigtigt?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.