Cookies er uddøende. Kontekst marketing på vej mod renæssance. 7 strategier du kan bruge

Cookies er uddøende. Kontekst marketing på vej mod renæssance. 7 strategier du kan bruge

januar 23, 2020 1 Af BloggerCoach

Årtiet er knapt begyndt og allerede er det hele helt anderledes, end det var i 10’erne. Den 14. januar meldte Google nemlig ud, at de vil udfase 3. parts cookies i deres Chrome browser og samtidig begrænse 1. part cookies.

Det slår sømmet i kisten for cookies, der i forvejen var presset af GDPR samt Apple og Mozillas beslutning om at fjerne 3. part cookies som default indstilling i deres browsere. Til gengæld får gode gamle kontekst marketing nu en ny chance, for at bevise sit værd – og det bliver fedt!

De digitale medier, har nemlig lært at oppe sig, i de hårde år hvor Google og Facebook brugte cookies til at slå dem. I 2020 står de digitale medier klar til at gribe annoncørerne med life event marketing, fede nativeformater og helt unikke muligheder for at engagere dine kunder. Velkommen til et nyt marketingårti!

Hvorfor dør cookies?

Google har i forbindelse med udmeldelsen udtalt, at beslutningen skyldes, at de ønsker at imødekomme GDPR og andre tiltag, der sikrer kontrol og databeskyttelse, når brugere logger ind på digitale profiler, shopper på nettet osv.

After initial dialogue with the web community, we are confident that with continued iteration and feedback, privacy-preserving and open-standard mechanisms like the Privacy Sandbox can sustain a healthy, ad-supported web in a way that will render third-party cookies obsolete.” Chrome Engineering Director Justin Schuh, Chromium Blog

Safari, FireFox og Chrome står tilsammen for 80% af vores browserforbrug.

Hvad er 3. part og 1. part cookies?

3. part cookies bruges i dag primært til at lave retargeting. Det er den lidt irriterende stalker reklame, der forfølger dig på sociale og digitale medier, når du f.eks. har været inde og kigge på et par sko. 1. part cookies, er den data hjemmesider indsamler, for bedst muligt at kunne segmentere indhold og markedsføring til dig. Idag har Apple og Mozilla allerede begrænset brugen af dem til 24 timer.

Hvorfor har kontekst marketing ikke altid været det bedste?

Svaret er den teknologiske udvikling. De danske medier kunne simpelthen ikke hamle op med Google og Facebook, da de stormede ind over det danske reklamemarked med deres cookiebasserede advertisingsegmenter.

I dag er situationen en helt anden, fordi de digitale medier har knoklet benhårdt for at forbedre deres marketing produkter, så de kan konkurrere med Silicon Valley giganterne.

Efter cookies kommer relevant indhold

Allerede nu har flere eksperter været ud og spå, at udfasningen af cookies kommer til at betyde en tilbagevenden til content marketing. Når man ikke kan stalke en bruger på tværs af nettet, må man gøre sig dygtig nok til, at de har lyst til at komme frivilligt. Derfor vil vi også se en stigning i kvalitet og relevans i marketing kampagner.

7 Strategier til kontekst marketing

Kontekst marketing er sjovt, engagerende, relevant og af høj kvalitet. Her får du mine strategier til at arbejde med det.

#1 Life event marketing

Når vi f.eks. flytter hjemmefra, bliver gift, får børn eller bliver skilt, så ændres vores købskriterier. Derfor er disse tidspunkter i vores livscyklus de allermest frugtbare, set fra et marketing perspektiv.

Hvis en kvinde f.eks. bliver gravid, så begynder hun at vælge kosmetik ud fra kriterier om, at de ikke må indeholde parfume og parabener, maden skal være økologisk, hun skal måske flytte til en større lejlighed, optage et banklån, købe en bil, lave nye forsikringer osv. Hun står altså overfor at træffe rigtig mange købsbeslutninger. Så hvis du sælger kosmetik, mad, biler, boliger, forsikringer osv., så er det altså i lige præcis i dette frugtbare window of opportunity, du skal ramme hende.

For B2B virksomheder er der også life events, der åbner op for en en lang række købsbeslutninger. Det kan f.eks. være en ny direktør, en ny hjemmeside, en ny teknologi på markedet osv.

På nichemedier og blogs, kan du ramme dine kunder, når de står midt i dette frugtbare øjeblik og skal knytte langvarige relationer til nye brands.

#2 Niche medier er nøglen til kontekst

På niche medier møder du first movers inden for din branche. Computernørder læser computerworld, hesteelskere læser hestenettet, iværksættere læser Amino osv. Igennem marketing kampagner på disse medier, kan du altså ramme din kernemålgruppe.

Sørg for at lave noget indhold af høj kvalitet, der bidrager med noget relevant og interessant. På den måde, kan du skrive dig ind i dine first-mover-kunders hjerter.

#3 Native advertising

Native advertising handler om at skrive sig ind i de digitale medies genrer. Hvis man er på politiken.dk skriver man en sponsoreret nyhedsartikel, hvis man er på Euroman skriver man en sponsoreret “kvinder vi kan lide” osv.

Når man arbejder med Native genren, så gælder det nemlig om at arbejde med den genre, der er født og opvokset på det medie, man benytter.

#4 E-mailmarketing / story takeover

E-mail marketing er et af de allerbedste formater til at skabe konverteringer. I dag har vi to typer: Den gode gamle e-mail og den sprit nye instagram story. Begge bruges til at sprede nyheder, som har en kort aktualitet.

Find det niche medie eller den influencer, der har den samme målgruppe som dig og få dit budskab spredt ud til deres subscribers / følgere.

#5 Forum marketing

Hvis du gerne vil være social med dine first movers, få ansigt på din virksomhed og opnå en biasfri anmeldelse, så er forum test den aller bedste måde at gøre det på.

  • Find et medie, med et tilhørende forum, der matcher dit brand. Det kan f.eks. være woman.dk, min-mave.dk, hestenettet.dk, amino.dk, euroinvestor.dk osv.
  • Bed dem om at teste dit produkt over en periode på 3 dage til 2 uger.
  • Under testen skal I skrive sammen i forummet, hvor du som ansigt for virksomheden svarer på deres spørgsmål, hjælper dem med at bruge produktet osv.
  • Efter testen beder du mediet om at skrive en artikel om testresultatet.

Det er en autentisk og ufiltreret tilgang til marketing, der skaber troværdighed omkring dit brand. Undersøgelser viser desuden at 90% af alle kvinder læser forumtråde og anmeldelser, inden de træffer en købsbeslutning.

#6 Influencer marketing

Influencers som mediegenre er i dag rykket ud af teenageårerne og er nu blevet voksen. De unge piger med lip fillers, store bryster og tomme hjerner udfases og erstattes af intelligente kvinder (og mænd), der bruger deres influencerstatus til at lave sorte tal på bundlinjen.

Når du arbejder med influencers, så skal du mikse dit brand med influencerens brand. Det betyder, at dit brand får tilført både etos og patos fra influencerens brand. Derfor skal du selvfølgelig også vælge den helt rigtige.

#7 Keyword targeting

Keyword targeting er programmatic uden cookies og en mulighed der primært bruges til display kampagner.

Lad os nu sige at du gerne vil sælge et par “sorte nike sko”. Så kan du vælge at placere dit display banner på alle side, hvor keyword “sorte nike sko” indgår i teksten.

Få hjælp til din kontekst marketing strategi

Hvis du vil have hjælp til at lave din kontekst marketing strategi, så skriv til mig. Jeg analysere dine behov, finder de rigtige muligheder og hjælper dig med gennemføre kampagnerne.

Maibrit Dessau
Maibrit Dessau
Kursus i digital markedsføring til kvinder