Tyras 6 etiske bud til den succesfulde blogger

UncategorizedNo Comments

Du er her:···Tyras 6 etiske bud til den succesfulde blogger

INDRØMMET: Jeg elsker at se “Americas Next Top Model” og jeg har fulgt trofast med siden den allerførste sæson blev sendt i 2003.

Tyra Banks er en skøn kvinde, der ved hvad hun vil og går efter det målrettet og præcist.

Men hendes største bidrag til verden, mener jeg, består I at lære håbefulde teenagere  (inklusiv mig selv) at opføre sig ordentligt, professionelt og “knokle som hvis huslejen skulle betales i morgen”.

Hendes råd er værd at tage til sig for ALLE , der gerne vil skabe sig et navn i en branche, hvor der er hård konkurrence om opmærksomheden.

Det gælder ikke mindst os bloggere. Vi konkurrerer hver eneste dag med millioner af andre hjemmesider.

Derfor videregiver jeg i denne artikel, de meget vigtige læresætninger jeg har lært fra Tyra og har gjort til en fast del af mig.

#1 “Sig tak, når du får kritik”

Rigtig mange mennesker føler at kritik er et personligt angreb. Og det kan det da også sagtens være.

Mange bloggere udsættes fx for kritik fra dem, der populært kaldes “trolls”. Det er læsere som skriver voldsomme kommentarer, kalder dig navne og skaber en dårlig stemning.

Men uanset hvor uretfærdig årsagen til kritikken er, så er det alligevel en rigtig god idé at lytte efter! For den person der giver dig kritikken, giver dig rent faktisk en gave.

HUSK DETTE: Det er en gave, når nogen gider at udpege din dårlige side.

Faktisk betaler mange dyre penge for at få folk som mig til at udpege deres dårlige sider.

 

Sådan modtager du kritik

Når nogen giver dig kritik, så øv dig i at “rense” kritikken. Det vil sige fjerne alle udråbsordene og de skarpe formuleringer, så der kun er kernen i budskabet tilbage.

Kig derefter på dine blogindlæg og undersøg, hvordan du kan arbejde med dem, så de ikke længere har den omtalte svaghed.

Vurder om det vil gøre dine blogindlæg værre eller bedre, hvis du retter svagheden.

Hvis du beslutter dig for ikke at rette din svaghed, så indrøm den.

Alle mennesker begår fejl, og alle læsere er tilgivende overfor fejl, hvis bloggeren udviser selverkendelse.

Eksempel:

Min største svaghed er, at jeg gør alting meget hurtigt (det er også en af mine store styrker), på bekostning af meget grundigt.

Derfor har jeg ofte slåfejl i mine indlæg.

Den anden dag fik jeg derfor en mail fra en læser, hvor der stod:

“Du burde læse korrektur. Det er totalt uprofessionelt med slåfejl, især når de er så banale, at selv folkeskoleelever ikke laver dem.”

Auch den sved!

MEN hun har jo helt ret.

Det er hamrende uprofessionelt, og noget jeg sagtens kunne undgå, hvis bare jeg brugte mere tid og var mere grundig.

 

#2 Kom altid til tiden

Det værste man kan gøre, er at komme for sent. Det gælder både når man skal til et fysisk møde, og når man skal udgive et indlæg.

Sørg for at have en kalender, hvor du planlægger alle dine indlæg, så ferier eller pressede perioder ikke går ud over din blog.

Det er nemlig vigtigt at dine læsere kan regne med dig.

Og at der fx kommer et indlæg hver torsdag, hvis du har sagt at der kommer et indlæg hver torsdag.

 

#3 Opfør dig ordentligt

Du ved aldrig, hvem der sidder på den anden side af bordet, den dag du skal til jobsamtale eller pitche for en kunde.

Derfor er det vigtigt altid at efterlade et godt indtryk af sig selv i professionelle sammenhænge.

Det virker måske som logik for burhøns at nævne det, men faktisk er det utroligt hvor mange der glemmer det.

Bare tænk på hvor mange der kan nævne en dum chef, som har trådt på medarbejderne.

 

#4 Kend dit felt

Find ud af hvem der blogger om det samme emne som dig. Både i Danmark og i andre lande.

Det er vigtigt at kende sin branche, networke med kollegaer og kende til trends og tendenser.

Start med at google dine egne keywords og se hvem der skriver om dem.

Kommenter på deres indlæg, så du starter en dialog og gør opmærksom på dig selv.

 

#5 “Skriv som om huslejen skulle betales i morgen”

Hvert eneste indlæg du laver, skal være af høj kvalitet og du skal skubbe dig selv til at yde maks.

SÆT ET MÅL: Jeg vil have 10.000 læsere

TÆNK: “Hvordan kan jeg arbejde med overskrift og indhold, så det får 10.000 læsninger.”

Det er let at springe over hvor gærdet er lavest og lave et hurtigt indlæg, der er godt nok.

Men konsekvensen er, at du pludselig en dag står med en blog, der bare er “god nok”.

MEN som ikke har nogen læsere.

For INGEN gider bruge deres kostbare tid på noget der bare er “godt nok”.

Læserne vil have noget, der er FANTASTISK!

Ellers går de ud og brugere deres kostbare tid på deres børn eller deres elsker.

 

#6 “Når du ser en pige i byen, hvor alle fyrrene flokker om hende, selvom hun måske ikke er den flotteste pige. Så er det fordi hun tror, hun er den flotteste pige.”

Mange af os glemmer tit hvor meget selvtillid rent faktisk betyder for vores smil, øjne og kroppens holdning. Når vi føler os smukke og godt tilpas, så yder vi mere, og resten af verden opfatter, det vi laver som bedre.

Derfor er det vigtigt at arbejde med sin egen selvtillid.

Den nemme vej er at løbe en tur, sige “hold kæft hvor er du lækker” til sit eget spejlbillede hver morgen og at rette rykken og turde give den søde fyr i bussen et frækt smil.

Den svære vej er at arbejde med de ting, der tynger selvtilliden. Tage fat om de ting der virkelig gør ondt.

Jeg har en god ven, der er modig nok til at gå tilbage til de steder der gør ondt, for at give “den lille dreng i ham selv” et kram.

En anden måde er snakke med nogen om det.

Uanset hvordan du vil takle dine svage punkter, så er det vigtigt at finde selvtilliden til dig selv. Især når du har valgt at blive blogger.

Hvis du er alt for bange for andres reaktioner på den del af dig selv, du deler med verden via din blog, så vil det tynge dig alt for meget.

About the author:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Top