BloggerCoach #1 – Min perfekte læser

BloggerCoach BloggenNo Comments

Du er her:··BloggerCoach #1 – Min perfekte læser

Dette er første indlæg i min personlige rejse mod at gøre denne blog til en moneybooter blog og handler om, hvordan jeg finder min stemme, stil og indhold til bloggen. Det kan man gøre ved at skabe en fiktiv person, som man kan skrive til.

I dag har jeg brugt det meste af min tid på, at researche statistik på den typiske lille til mellemstore virksomhedsejer, for det er ham, jeg gerne vil have til at købe mine produkter.

 

Demografi

Sådan ser han så ud, min perfekte læser og kunde. I hvert fald ifølge den amerikanske undersøgelse foretaget af Deluxe Corporation, hvor over 1.000 virksomhedsejere medvirkede i 2015:

Min perfekte læser af denne blog

Han hedder Peter (det mest almindelige mandenavn i DK), han er over 35 år gammel, gift, har sit ejet hus og dyrker sunde interesser som sejlads, golf og rejser. Og så læser han flere emails end gennemsnittet

Det kunne også ha været en kvinde, for der er mange seje kvindelige iværksættere, men jeg har valgt en mand fordi 65% af virksomhedsejere er mænd.

 

Psykografi – Hans største udfordringer i livet?

Spørgsmålet er vigtigt, for at finde frem til de emner, jeg skal skrive om for at fange min læsers interesse. Undersøgelser viser tydeligt at langt de fleste succesfulde moneybooter blogs, har brugt god tid på dette spørgsmål.

Planday, er et rigtig godt eksempel på en moneybooter blog, der har givet 2000% flere salg (ifølge BrandMovers). De har med overskrifter som “How to handle employes time off”, “Don’t let bad service ruin valentines day” og “how to measure productivity of hourly employees”, tydeligvis fundet frem til at medarbejderne er virksomhedsejernes største udfordring, og derfor handler deres blogpost om at hyre de rigtige medarbejdere, eller takle de besværlige medarbejdere.

Første skridt var at få en langt bedre forståelse for, hvad vores målgruppe har af problemer. Hvad bekymrer dem? Hvad er deres udfordringer? Hvad holder dem vågne om natten? Vi brugte en del tid på simpelthen at tale med vores målgruppe, hvorefter vi lavede præcise personaer – både af virksomhedsejerne, men også af de influencers, som ville kunne påvirke beslutningstagerne. Fortæller direktør Christian Brøndum til Brandmovers.

Nå men tilbage til min perfekte læser, hvad er hans problemer?

49% af virksomhedsejere startede virksomheden for at gøre deres passion til deres levebrød, derfor vil jeg på min blog skrive om alle de ting virksomhedsejere er passionerede omkring, og vise hvordan marketingafdelingen bag de brands der ejer deres passion, har gjort dem passionerede igennem moneybooter blogs.

Nå det blev lidt dybt… Men i praksis betyder det bare, at jeg vil mikse business med pleasure og skrive om golf, sejlads, rejser, champagne, store maskiner osv.

Er det overfladisk?

Nej! Jeg tror oprigtigt at mange virksomhedsejere ligger vågen om natten og tænker på, hvordan deres kunder bliver passionerede omkring deres brand.

Passer alle i papkassen?

Jeg ved godt, at en perfekt læser profil er lidt firkantet skåret og at langt fra alle passer ind i skabelonen, men det er et fantastisk værktøj til at snævre bloggens fokus ind og give klarhed over konceptet.

I virkeligheden bekymrer jeg mig langt mere om mine virkelige læsere, dem der skriver, kommenterer eller booker mig.

Passer profilen på dig? Hvad holder dig vågen om natten? Deltag ved at give mig en kommentar!

About the author:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Top